Christoffer Hentzer Dausgaard: Ginsburgs efterfølger kan – helt konkret – komme til at bestemme, hvem der vinder det amerikanske valg

Christoffer Hentzer Dausgaard: Ginsburgs efterfølger kan – helt konkret – komme til at bestemme, hvem der vinder det amerikanske valg

21.09.2020




Muligheden for at udnævne endnu en konservativ højesteretsdommer giver på længere sigt uden tvivl Republikanerne en fordel i den større ideologiske kamp mod Demokraterne. Men det er mere uklart, om den vil gavne dem i det forestående valg. Ligegyldigt hvad er vigtigheden af valget af Ginsburgs efterfølger ikke til at tage fejl af: Det kan få indflydelse på præsidentvalget, Obamacares overlevelse og selve den amerikanske højesteret som institution.

Analyse af Christoffer Hentzer Dausgaard

Fredag aften samledes hundredevis af amerikanere spontant foran højesteretten i Washington D.C. for at sørge over højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs død. I USA’s ni-personers store højesteret sidder dommerne på livstid, og det er derfor altid en stor begivenhed, når en plads åbnes op som nu. Men Ginsburg var også en usædvanlig dommer, hvis livslange kamp for især lighed mellem kønnene gjorde hende til et progressivt ikon og en højt respekteret figur selv blandt hendes ideologiske modstandere.

Men Ginsburgs død åbner også op for et sæde i højesteretten på et tidspunkt, hvor den kan få en enorm indflydelse, ikke mindst på en valgkamp, der ellers var ved at sidde fast i de samme emner og nærmest urokkelige meningsmålinger. Allerede lørdag morgen annoncerede Trump, at han agter at nominere Ginsburgs efterfølger – formentlig den konservative dommer, Amy Coney Barrett – inden for få dage. Flere højtstående Republikanere som den Republikanske leder i senatet, Mitch McConnell, og Ted Cruz har også allerede meldt klart ud, at de vil forsøge at stemme en kandidat igennem senatet hurtigst muligt. Dermed er højesteretsdomstolen blevet en del af præsidentvalget 2020.

En gave til Republikanerne
Umiddelbart er åbningen af en plads i højesteretten dårligt nyt for Demokraterne. Det er der flere grunde til. Måske mest åbenlyst vil det være en historisk sejr for Trump og Republikanerne at ansætte en tredje højesteretsdommer på en enkelt embedsperiode. Det er det højeste antal højesteretsdommere bestemt af en præsident siden Reagan i 80’erne.

Samtidig vil det medføre et enormt ideologisk skift i domstolen. Ginsburg var den måske mest progressive dommer ved højesteretten, og de mest sandsynlige erstatninger vil ligne de mest konservative.

 

Måske Ginsburgs død ikke ligefrem “nulstiller ræset”, som en Republikansk donor ellers har udtrykt det, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at Trump i øjeblikket kan bruge ethvert emneskift, han kan få, til at ruske op i ræset og Bidens ellers stabile føring
_______

 

Der er godt nok allerede en konservativ majoritet – med fem Republikansk-udpegede dommere mod fire Demokratisk-udpegede – men den konservative leder af højesteretten, John Roberts, har over de seneste par år placeret sig som domstolens ideologiske centrum. Han har således været med til at skabe en vis balance i dommene ved at stemme med begge ideologiske fløje i højprofilerede sager. Endnu en konservativ dommer ville derfor for alvor skubbe til denne balance og gøre domstolen definitivt konservativ mange år ud i fremtiden. I den forstand er muligheden for at nominere endnu en konservativ dommer utvetydigt en gave til Republikanerne.

Men med hensyn til Republikanernes chancer i det forestående valg kan timingen også vise sig at gavne Republikanerne. Først og fremmest skifter det den politiske dagsorden væk fra især coronakrisen og racerelationer – to emner, der har domineret debatten men som Trump står svagt på. Måske Ginsburgs død ikke ligefrem “nulstiller ræset”, som en Republikansk donor ellers har udtrykt det, men der er i hvert fald ingen tvivl om, at Trump i øjeblikket kan bruge ethvert emneskift, han kan få, til at ruske op i ræset og Bidens ellers stabile føring.

Helt konkret kan udsigten til en så vigtig dommerudnævnelse øge valgdeltagelsen blandt konservative vælgere til november. Hvis Trump og McConnell melder ud, at den nye dommer først udnævnes efter valget, så står der pludselig langt mere på spil til november for konservative vælgere.

Det gør der i og for sig også for progressive vælgere, men førstnævnte har de seneste mange år været langt mere motiverede af dommerudnævnelser end sidstnævnte – så på den baggrund kunne man forvente, at et større fokus på dommerudnævnelsen i valgkampen vil få flere konservative vælgere op af sofaen. I en meningsmåling i 2016, sagde hver femte Trump-vælger for eksempel, at dommerudnævnelser til højesteretten var den afgørende grund til, at de stemte på Trump.

Derudover kan udsigten til en solidt konservativ højesteret måske her i den 11. time appellere til nogle værdipolitisk konservative Trump-skeptikere – som Biden indtil nu har kæmpet for at overtale – der kan ende med at holde sig for næsen og stemme på Trump frem for Biden.

Højesteretten står over for at skulle bestemme især to vigtige sager om henholdsvis abort og sygesikring formentlig allerede i 2021, og derfor kan fristelsen simpelthen være for stor for de værdipolitisk ærkekonservative vælgere. Betydningen af skift blandt disse vælgere bør ikke undervurderes: På statsniveau er flere af de tætteste ræs mellem Biden og Trump i stater, der traditionelt set er Republikanske såsom North Carolina og Texas.

 

Ligeledes støtter mange Republikanske vælgere – igen især Obama-Trump vælgerne – den brede sygesikring indført af Obama, Affordable Care Act (ACA), som en konservativ højesteret med al sandsynlighed vil ophæve i 2021. Endnu en konservativ dommer kan derfor blive for stor en kamel at sluge for de Trump-vælgere
_______

 

Mulige revner i Trumps vælgerkoalition
På den anden side er der også gode grunde til at tro, at åbningen i højesteretten kan ende med at styrke Demokraternes og Bidens chancer i valgkampen.

For det første er det uklart om dommerudnævnelser stadig skaber større entusiasme blandt konservative vælgere i dag. Selvom det har været sandt historisk, så tyder nyere meningsmålinger på, at det billede kan være vendt. Samtidig er erfaringen fra midtvejsvalget i 2018, at politiseringen af en lignende højesteretsnominering øgede entusiasmen hos Demokratiske kernevælgere, især unge og etniske minoriteter. Der er også tegn på noget lignende her i 2020: Hvis man tager kampagnedonationer som en indikator, kan man i hvert fald se en positiv effekt for Demokraterne.

Allerede i timen efter Ginsburgs død eksploderede donationerne til den Demokratiske fundraising-organisation, ActBlue, der ifølge dem selv oplevede den største pengestrøm på en time siden den blev grundlagt for 16 år siden. En lignende pengestrøm har endnu ikke materialiseret sig for Republikanerne. Så muligheden for at udnævne en højesteretsdommer øger sandsynligvis valgdeltagelsen, fordi mere er på spil – men det er endnu uklart om det er Republikanerne eller Demokraterne, det vil gavne mest.

For det andet kan en politisering af højesteretten slå revner i Trumps vælgerkoalition. Et øget fokus på højesteretten betyder også et øget fokus på emner som sygesikring og abort, som domstolen står til at afgøre, efter Ginsburgs efterfølger er fundet. Det kan måske få førnævnte konservative-Trump skeptikere til modvilligt at stemme på Trump – men det kan samtidig få en anden del af Trumps vælgerkoalition til at falde fra. En stor del af Trumps støtter er nemlig pro-abort og har støttet Trump af andre grunde (f.eks. immigration), herunder de såkaldte ‘Obama-Trump’-vælgere, der var afgørende for Trumps sejr i 2016: I svingstater som Florida, Pennsylvania og Michigan udgjorde denne gruppe 20-25 pct. af Trumps vælgerkoalition.

Det kom til udtryk i Trumps strategi, da han selv var usædvanligt uklar ift. abortspørgsmålet i 2016, og forsøgte at undgå det med tvetydige udmeldinger. Ligeledes støtter mange Republikanske vælgere – igen især Obama-Trump vælgerne – den brede sygesikring indført af Obama, Affordable Care Act (ACA), som en konservativ højesteret med al sandsynlighed vil ophæve i 2021. Endnu en konservativ dommer kan derfor blive for stor en kamel at sluge for de Trump-vælgere, der er mindst konservative på spørgsmål som abort og sygesikring, og det kan få dem til at falde fra.

 

Der er en vis risiko for, at Republikanernes forsøg på at få haste-udnævnt en højesteretsdommer så kort før valget kan fremstå både hyklerisk og som et opportunistisk power grab
_______

 

For det tredje risikerer Republikanerne at overspille deres kort. I en nylig meningsmåling (kort før Ginsburgs død) mener langt flere vælgere, at det bør være den nyvalgte præsident, der udnævner en højesteretsdommer så kort før et valg – og det gælder især vælgere, der endnu ikke har besluttet sig, hvem de vil stemme på (endnu en vælgergruppe, der var afgørende for Trump i 2016). Et sådant princip var også noget Republikanerne selv argumenterede for tilbage i 2016, da Obama forsøgte at udnævne en ny dommer i starten af valgåret, som det Republikansk-kontrollerede senat fik afvist.

Den nu siddende formand for senatets Retskomité, senator Lindsey Graham, der står for dommerudnævnelser til højesteretten, lovede så sent som i 2018 i et nu vidt cirkuleret interview, at Republikanerne i tråd med dette princip ville vente med at nominere en dommer i valgåret 2020, hvis de fik chancen. Der er derfor en vis risiko for, at Republikanernes forsøg på at få haste-udnævnt en højesteretsdommer så kort før valget kan fremstå både hyklerisk og som et opportunistisk power grab. Det ser ud til, at det især kunne mindske støtten blandt de afgørende ubeslutsomme vælgere.

Valget kan ændre selve højesteretsdomstolen
Selv hvis Republikanerne beslutter sig for og når at nominere en kandidat før valgdagen, hvilket i øjeblikket ser ud til at være deres mål, så kan selve udnævnelsen alligevel ende med at få stor indflydelse på valgets udfald – og selve højesteretsdomstolen som institution.

Valgprocessen ved årets præsidentvalg bliver usædvanlig på mange måder, ikke mindst grundet de historisk mange brevstemmer og nye sundhedsmæssige sikkerhedsforanstaltninger ved valgstederne. Der er derfor en høj risiko for, at vi vil se et stort antal retssager ved højesteretten vedrørende stemmeoptællingen i flere stater – retssager, der, hvis valget bliver tæt, kan ende med at afgøre valget som i valget mellem Bush og Al Gore i år 2000.

I så fald kan Trumps nyudnævnte dommer være med til at skabe den konservative majoritet, der bestemmer retssager vedrørende stemmeoptællingen – og afgør valgets sejrherre. Det kan ikke kun give Republikanerne en valgmæssig fordel, men også risikere at rokke ved selve højesterettens legitimitet, hvis en, i mange vælgeres øjne, opportunistisk dommerudnævnelse ender med at afgøre valgets udfald.

Selv i scenariet hvor Biden alligevel vinder kan det også få langsigtede konsekvenser for institutionen. En idé, der længe har ulmet i det Demokratiske parti har nemlig pludselig fået medvind: en udvidelse af højesteretten ud over dens 9 medlemmer (hvilket ikke er i strid med forfatningen) – eller med et populært begreb ‘packing the court’.

 

Der er en høj risiko for, at vi vil se et stort antal retssager ved højesteretten vedrørende stemmeoptællingen i flere stater ved årets præsidentvalg – retssager, der, hvis valget bliver tæt, kan ende med at afgøre valget som i valget mellem Bush og Al Gore i år 2000
_______

 

Hvis Trump når at udpege dommeren, men Demokraterne vinder både præsidentposten og senatet til november, så kunne en hastig og i manges øjne illegitim udnævnelse af en ny dommer i sidste øjeblik af en afgående præsident gøre det muligt for Demokraterne at udvide domstolen både juridisk og folkeligt. Men det kræver som sagt en stor valgsejr til Demokraterne, der inkluderer et flertal i senatet.

Muligheden for at udnævne endnu en konservativ højesteretsdommer giver uden tvivl Republikanerne en fordel i den større ideologiske kamp mod Demokraterne. Men det er mere uklart, om den vil gavne dem i det forestående valg.

Som det ser ud nu, kan det rykke rundt på nogle vælgergrupper i begge kandidaters koalitioner: Flere konservative Trump-skeptikere kan slutte sig til Trump, flere pro-abort og pro-ACA Trump-støtter kan forlade ham, flere ubestemte vælgere kan ende med at vælge Biden, og valgdeltagelsen kan stige i begge koalitioner.

Alligevel er den friske usikkerhed i valgkampen i sig selv dårligt nyt for Biden, der for nogle få dage siden kunne føle sig langt mere sikker i sin føring. Én ting er dog sikkert: Det kan få en afgørende indflydelse på valgresultatet, på amerikansk politik de næste mange år, og måske endda på selve højesteretten som institution. ■

 

Den friske usikkerhed i valgkampen er i sig selv dårligt nyt for Biden, der for nogle få dage siden kunne føle sig langt mere sikker i sin føring
_______

 



Christoffer Hentzer Dausgaard (f.1997) er redaktør på RÆSON og medlem af chefredaktionen. Han læser en MSc i Sociologi ved University of Oxford og har en BA i Filosofi, Politik og Økonomi fra University of Warwick. ILLUSTRATION: Dommer ved den amerikanske højesteret, Ruth Bader Ginsburg, til en prisoverrækkelse arrangeret af LBJ Presidential Library, 30. januar 2020 [Foto: LBJ Foundation Photo/Jay Godwin/Flickr]