Dennis Kristensen: Bred opgøret ud. Magtmisbrug dækker over mere end sexisme

Dennis Kristensen: Bred opgøret ud. Magtmisbrug dækker over mere end sexisme

24.10.2020




I den lange, seje kamp for lige vilkår mellem kønnene er det aktuelle opgør med sexisme og krænkere indlysende rigtigt. Og en forandring af de samfundsstrukturer, der fremmer sexisme, er nødvendig. Men magtelementet i seksuelle krænkelser kalder på et endnu bredere opgør, som føjer moral, anstændighed og ligebehandling til de fundamentale krav, vi skal stille til magthaverne.

Kommentar af Dennis Kristensen

Når den nu tidligere overborgmester, Frank Jensen, vender sig om for at se, hvad der ramte ham i nakken, vil han kunne spore en tsunami, der på et øjeblik trak fundamentet væk under hans ellers sikre politiske poster. Den selvsamme tsunami kan spores tilbage til den nu dømte amerikanske seksuelle krænker og filmproducent Harvey Weinstein, der i 2017 blev symbolet på den adfærd og magtarrogance, som fremprovokerede den verdensomspændende #Metoo-kampagne.

Sexisme bygger på en udnyttelse af sin magtposition overfor et andet menneske. Magtudnyttelse er generelt beslægtet med elite og privilegier. Det er det samme menneskesyn, der ligger bag. Det menneskesyn, som i al sin forskruethed berettiger den, der sidder på magten, til at udnytte denne på bekostning af andre.

Grundlæggende er det et elitært menneskesyn, som både åbner døren for at krænke andre seksuelt eller skrabe goder til sig på bekostning af fællesskabet. Derfor har et demokratisk og ligeværdigt samfund – som det danske samfund stræber efter at være – brug for at udvide opgøret med sexisme til et tilsvarende opgør med de mange andre former for magtudnyttelse.

Magtudnyttelse er i mine øjne ikke det samme som magtanvendelse. De magtfulde anvender ikke magt, når de udnytter deres position til at opnå større privilegier end de mennesker, der har udstyret dem med magten i første omgang. Her udnytter de derimod deres magt.

 

Det er her – overfor enkeltpersoners udnyttelse af deres magt til egen fordel – at vi har brug for at sætte foden ned på samme måde, som #Metoo-bevægelsen nu sætter foden ned overfor krænkelser og krænkere
_______

 

Når magtmennesker overfor sig selv og deres nærmeste omverden kan retfærdiggøre særlige goder som ekstreme indtægter eller brug af skattely, så er privilegierne ikke opnået gennem en aktiv anvendelse af magten. Ingen behøver at være blevet truet eller udsat for repressalier. Det er alene andre menneskers kendskab til magtmenneskets mulighed for fx at påvirke deres karriere eller jobmuligheder, der baner vejen frem. Dermed sker udnyttelsen af magtpositionen: “Jeg gør det både, fordi jeg kan, og fordi ingen kan røre mig”.

Så på samme måde, som seksuelle krænkelser ikke behøver at involvere magtanvendelse, så opnår mennesker i magtfulde positioner heller ikke nødvendigvis deres privilegerede liv gennem magtanvendelse. Det er derimod udnyttelsen af magtpositionen og den ofte medfølgende elitære tænkning, der åbner dørene til privilegerede liv.

Når den økonomiske, politiske og kulturelle elite kan skaffe sig selv levevilkår, der ligger himmelvidt fra den almindelige befolknings, så skyldes det ikke mindst, at vi som befolkning for ofte ikke siger fra. Og at vi alt for sjældent stiller kontante krav om moral, anstændighed og ligebehandling til dem, vi enten udstyrer med magt, eller som selv skaber den.

Det gælder både politikere, embedsmænd og organisationsfolk, som fx tildeler sig selv flere privilegier og goder i form af høje lønninger, forgyldte pensionsordninger og lukrative fratrædelsesordninger. Og private erhvervsledere i stor målestok, der har en økonomisk himmelflugt, som trodser de flestes fantasi.

Det er her – overfor enkeltpersoners udnyttelse af deres magt til egen fordel – at vi har brug for at sætte foden ned på samme måde, som #Metoo-bevægelsen nu sætter foden ned overfor krænkelser og krænkere.

 

Sexchikane og kønskrænkende adfærd er således blevet udøvet af både ledere, kolleger, patienter, klienter og brugere af offentlige velfærdsydelser i årevis
_______

 

Kønskrænkelser og sexchikane har hærget arbejdsmarkedet længe
Selvom offentlighedens fokus lige nu er på især veluddannede kvindelige kulturarbejdere, journalister, universitetsansatte, politikere samt ungdomspolitikere og deres opgør med uønskede seksuelle tilnærmelser, berøringer eller anden krænkende adfærd, så er sexisme både dét og mere til.

Sexchikane og anden kønskrænkende adfærd i arbejdslivet har eksisteret i alt for mange år.

For årtier siden i mine unge dage som portør på amtssygehuset i Herlev oplevede jeg denne magtudnyttelse i fuldt flor ved møder mellem tillidsfolk og det daværende amts personalechef, hvor han som helt fast rutine tog et solidt greb i sin sekretærs bagdel, når vi skulle ind i mødelokalet. Ikke skjult eller diskret, men åbent og synligt. Mødedeltagerne skulle se det og vide, at hverken sekretærer eller nogen andre ville kunne rokke ved hans magtposition i amtets hierarki. At han handlede, som han gjorde, fordi han besad magten.

Det var på én og samme tid sexchikane og en magtdemonstration. Og magtudnyttelse. Sexchikane og kønskrænkende adfærd er således blevet udøvet af både ledere, kolleger, patienter, klienter og brugere af offentlige velfærdsydelser i årevis.

Det er social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, sygeplejersker, portører/serviceassistenter, farmakonomer og bioanalytikere, der er mest udsatte for sexchikane og kønskrænkende adfærd, mens journalister og malere er mindst udsatte, viser undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Den aktuelle #Metoo-kampagne viser dog, at problemet er langt mere udbredt, end denne 4 år gamle undersøgelse giver udtryk for.

 

Opgøret med sexisme er nødvendigt og rigtigt, men de andre former for magtudnyttelse, der skævvrider det danske samfund, øger afstanden mellem eliten og den almindelige befolkning og truer den fælles ansvarlighed, bør inkluderes i samme dagsorden
_______

 

Der er brug for et opgør med urimelig magtudnyttelse
Alt for ofte er sexismen i eksemplerne fra både #Metoo-kampagnen og fra den øvrige del af arbejdsmarkedet udtryk for magtudøvelse fra en krænker, der befinder sig i en magtposition i forhold til den krænkede.

Sexisme handler om kønsbestemt diskrimination på alle planer, der involverer kønsopfattelser, sprog, kultur, eksklusion og alt det, der begrænser kønnenes ligeværdige udfoldelsesmuligheder.

De forskellige kvindeoprør, vi historisk har set i Danmark, er i bund og grund oprør mod magt, magtfordeling, magtrelationer og magtudnyttelse. Den magtfuldes overlegne position overfor den magtesløse. Fra stemmesedlens magt, over patriarkens magt og lønsedlens magt til pengenes magt. Fra husbondens magtposition overfor familie og tyende til Jørgen Leths magt over sin koks datter på Haiti: “Det er min ret. Jeg kan have hende, som jeg vil”.

Og naturligvis skal magtfulde menneskers udnyttelse af deres position overfor det andet køn frem i lyset, som vi ser det ske lige nu, hvis denne form for magtudnyttelse skal standses effektivt. Opgøret med sexisme er nødvendigt og rigtigt, men de andre former for magtudnyttelse, der skævvrider det danske samfund, øger afstanden mellem eliten og den almindelige befolkning og truer den fælles ansvarlighed, bør inkluderes i samme dagsorden. Den dagsorden, hvor vi i fællesskab siger stop.

Når afstanden mellem dem, der tildeles eller tilkæmper sig magt, og de magtløse bliver for stor, så stiger risikoen for, at den elitære tænkning slår endnu stærkere rod. At de magtfulde overfor sig selv i endnu højere grad bliver i stand til at begrunde deres privilegier og kræve endnu flere ud fra devisen: “vi arbejder så hårdt”, “vi har et tårnhøjt ansvar”, “vi betaler for meget i skat” og mere fra samme skuffe.

Skal vi fastholde et velfærdssamfund, der bygger på retfærdighed, fælles ansvarlighed og et ikke-elitært menneskesyn, så skal vi gøre op med den magtudnyttelse, der mangler moral, anstændighed og vilje til ligebehandling hos dem, vi som fællesskab vælger eller ansætter.

Ellers definerer magtbesiddere deres magtrum i egen interesse og udenfor fællesskabets kontrol. ■

 

Skal vi fastholde et velfærdssamfund, der bygger på retfærdighed, fælles ansvarlighed og et ikke-elitært menneskesyn, så skal vi gøre op med den magtudnyttelse, der mangler moral, anstændighed og vilje til ligebehandling
_______

 



Dennis Kristensen (f. 1953) er tidligere forbundsformand for FOA [Foto: René Schütze/Polfoto/Scanpix]