MEP Karen Melchior (RV) om Ursula von der Leyens state of the union-tale: Et tiltrængt opgør med fortiden, EU’s migrationspolitik og Moria-lejrens humanitære katastrofe

MEP Karen Melchior (RV) om Ursula von der Leyens state of the union-tale: Et tiltrængt opgør med fortiden, EU’s migrationspolitik og Moria-lejrens humanitære katastrofe

17.09.2020




Von der Leyens tale viste ambitioner på det digitale, på klimaet og i ønsket om et nødvendigt fortidsopgør. Men hvis EU skal begynde at handle på klima, retsstat, værdier og migrationspolitik, så burde talen have været holdt for regeringslederne fremfor europaparlamentarikerne. Det er dem, der holder foden på bremsen – og nogle forsøger endda at sætte bilen i bakgear.

RÆSON har spurgt fire medlemmer af Europa-Parlamentet fra forskellige partier om dagen derpå kort at give deres vurdering af Ursula von der Leyens state of the union-tale fra igår. Denne kommentar af Karen Melchior, Medlem af Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre, er den tredje i rækken. Den første af Pernille Weiss (K) kan læses her, og den anden af Niels Fuglsang (S) kan læses her

_________________

ÅRETS STATE OF the Union-tale i Europa-Parlamentet fra EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen havde et markant større fokus på teknologi end nogen anden tale de sidste ti år. Kommissionen har dermed sat fokus på teknologi og digitalisering, og det giver mig håb for fremtiden.

Det næste årti bliver Europas digitale årti. Ambitioner og visioner bliver fulgt op af penge og handling. 20 pct. af genopretningsfonden bliver nemlig ifølge von der Leyen afsat til investeringer i det digitale. Vi skal koble digitaliseringens enkeltdele sammen, så Europa stiller sig i spidsen for udviklingen fremfor at følge standarder fra andre dele af verden.

Digitalisering og kunstig intelligens bygger på data, og Kommissionen vil gøre op med, at kun 80% af industriel data – som fx data fra kompressorsystemet på en olieboreplatform, der kan bruges til at analysere, hvornår det er optimalt at udskifte dele – aldrig anvendes. Det er data som kunne bruges til innovation og til at skabe nye jobs. Data skal kunne anvendes på tværs af Europa, og hvis det stilles til rådighed gennem en fælles europæisk cloud-løsning kan det blive til en gevaldig vitaminindsprøjtning til europæisk industri.

 

Von der Leyen forslog i den sammenhæng et fælleseuropæisk digitalt ID, der skal fjerne magten fra virksomhederne. Alt efter, hvordan det bliver udført i praksis, lyder det lovende, for jeg mener ikke, europæere skal ikke betale med deres data for at bruge digitale tjenester.
_______

 

Von der Leyen anerkendte i talen, at Europa er kommet for sent igang med at beskytte personlig data – for de store tech-virksomheder og -platforme skal selvfølgelig følge europæiske principper om privatliv og fri konkurrence. Kampen på persondataområdet handler lige nu om hvem, der kan identificere dig for omverden, når du logger ind for at lave din selvangivelse eller lejer en bycykel. Von der Leyen forslog i den sammenhæng et fælleseuropæisk digitalt ID, der skal fjerne magten fra virksomhederne.

Alt efter, hvordan det bliver udført i praksis, lyder det lovende, for jeg mener ikke, europæere skal ikke betale med deres data for at bruge digitale tjenester. Uden en europæisk løsning ligger vores digitale identitet på tech-giganternes servere. Men djævlen ligger i detaljen, så det skal indrettes efter de højeste krypteringsstandarder, decentral lagring af nøglerne, open source m.m. Her er plejer de europæiske standarder at være højere end de danske, men vi skal fra Parlamentet stadig være opmærksomme.

ALLEREDE SIDSTE år åbnede Ursula von der Leyen op for at øge de europæiske klimaambitioner fra en 50 pct.-reduktion til en 55 pct. CO2-reduktion i 2030. Det bekræftede hun i talen til glæde for Parlamentet, hvor vi længe har været enige om forhøje ambitionerne.

Men den grønne omstilling er vor tids månerejse. Så er det virkeligt ambitiøst nok et mål at presse virksomhederne til at tænke nyt? Jeg tror det ikke, og vores førende virksomheder er langt mere ambitiøse end vores regeringer og Kommissionen, og derfor skal vi sætte barren endnu højere

TALEN LÆGGER op til et opgør med fortidens synder og fortidens spøgelser, hvor medlemslandene år efter år har blokeret for vigtig lovgivning og nødvendig solidaritet med hinanden.

Europas migration og flygtningepolitik ligger i ruiner. Flygtninge på motorvejene i 2015 og Morias humanitære katastrofe er konsekvenserne af, at medlemslandene alt for længe har siddet på deres hænder.

 

Europas migration og flygtningepolitik ligger i ruiner. Flygtninge på motorvejene i 2015 og Morias humanitære katastrofe er konsekvenserne af, at medlemslandene alt for længe har siddet på deres hænder
_______

 

Kommissionsformanden understregede, at det at redde mennesker i havsnød er en pligt. Dem, der opfylder deres pligter, skal ikke straffes, men kunne stole på solidaritet fra hele EU. Kommissionen vil gøre deres del med et ambitiøst udspil, og så forventer vi, at alle medlemsstaterne gør deres. Migration er en europæisk udfordring, og alle lande i Europa skal hjælpe med at løse den.

Ursula von der Leyen lovede at mane spøgelserne fra den europæiske fortid i jorden. Spøgelser, der dukker op i flere medlemsstater. Spøgelserne, der viser sig som LGBTI-fri zoner i Polen og antisemitisk karneval i Belgien. Forskellighed er ikke en trussel, men definitionen på menneskelighed. Kampen mod had er en pligt – ikke et tilvalg. Her viste von der Leyen den helt rigtige retning.

Talen viste ambitioner på det digitale, forbedringer på klima og ønske om et nødvendigt fortidsopgør. Men hvis EU skal begynde at handle på klima, retsstat og værdier, så burde talen have været holdt for regeringslederne fremfor europa-parlamentarikerne. Det er dem, der holder foden på bremsen – og nogle forsøger endda at sætte bilen i bakgear.

Hvis vi gør op med fortiden og satser reelt på fremtiden, så kan vi sikre, at vi overleverer et bedre kontinent til fremtidige generationer. ■

 

Ursula von der Leyen lovede at mane spøgelserne fra den europæiske fortid i jorden. Spøgelser, der dukker op i flere medlemsstater. Spøgelserne, der viser sig som LGBTI-fri zoner i Polen og antisemitisk karneval i Belgien. Forskellighed er ikke en trussel, men definitionen på menneskelighed. Kampen mod had er en pligt – ikke et tilvalg. Her viste von der Leyen den helt rigtige retning
_______

 



Karen Melchior (f. 1980) er medlem af Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre. Hun har arbejdet mere end 10 år i Udenrigsministeriet som dansk diplomat (2005-2017) og med persondata og IT-sikkerhed i Beskæftigelsesministeriet (2017-2018). ILLUSTRATION: Ursula von der Leyen under hendes state of the union-tale i Europa-Parlamentet, d. 16. september, 2020 [Foto: CC-BY-4.0: European Union 2020 – Source: EP/ Flickr]