René Gade: Kære vælger. Hvor længe kan du leve med politikere og partier, der lyver og vildleder for egen vinding?

René Gade: Kære vælger. Hvor længe kan du leve med politikere og partier, der lyver og vildleder for egen vinding?

30.06.2020


Du giver dine nærmeste omsorg, yder dit bedste på arbejdet og i lokalsamfundet, er stolt dansk statsborger – og så stemmer du på politikere fra partier, du ved lyver og vildleder for egen vindings skyld – og på Danmarks bekostning.



Denne artikel er, som alle indlæg i Kommentarserien, gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Kommentar af René Gade, stifter af og bestyrelsesformand i Lykkepartiet

HOV, HOV, hr. forhenværende folketingsmedlem for et parti der lige nu kun har et mandat i folketinget, hvad bilder du dig egentlig ind? Påstår du, at jeg accepterer løgn og vildledning i dansk politik … og sågar fra dem jeg stemmer på?

Ja. Dansk politik er en bandekrig mellem de politiske partier, som hele tiden skal positionere sig som grønnere, strammere, erhvervsvenligere eller mere socialt bevidste, end de andre. Så de kan få din stemme. Og du ved det reelt godt. Det er bare din dårlige samvittighed, der får dig til at gå i forsvarsposition, når jeg siger det så tydeligt.

Din korttidshukommelse gør det legitimt for politikere, ministre og partier at udøve spin, markedsføring og vinkling af virkeligheden i en grad, så man skulle tro, det var umuligt overfor voksne mennesker. Men det er det ikke. Det er muligt at være overbevisende, når man maler verden sort/hvid med entydige argumenter, der flugter med frygten, offerrollen og afmagten, der ligger sultent og lurer hos os alle. Fordi vi er mennesker og vil være trygge ved os selv og den verden, vi lever i. Vi vil bekræftes i, at det er okay, at vi synes dem, vi ikke forstår, er nogle idioter.

Brug et minut på at overveje, hvorfor du stemte på den, du stemte på ved sidste folketingsvalg. Stolede du på vedkommende, ville du en forandring, tilkendegive en protest … eller bare stemme på én, der ville arbejde for lige præcis dine interesser? Uanset hvad er det en ærlig sag. Det er cool. Men: Har vedkommende holdt det, der blev lovet siden valget? Har du oplevet at vedkommende, du stemte på, siden valget har været grov, unuanceret eller faktuelt vildledende? Det er interessant at vide, hvis vi skal gøre noget ved din for demokratiet faretruende korttidshukommelse.

For hvordan kan du acceptere, at ministre og politikere i flæng fanges i løgne, fortielser og usaglig bagvaskelse af andre folkevalgte? Er det sådan, du er vant til at have forbilleder i dit arbejdsliv eller familieliv? Vores 179 folketingsmedlemmer og ministrene skal være forbilleder. Ikke moralsk eller privat, men som politikere og samfundsudviklere der vil det bedste for Danmark – for hele landet vel at mærke – ikke kun den vælgerforening eller den interessegruppe, der sikrede støtten til valgkampen og forlangte afregning retur.

 

[P]artierne henvender sig til bestemte grupper af vælgere, og de er ofte mindre interesserede i ærlighed og overholdelse af aftaler, så længe de bare er enige i det mål, politikeren, der forbryder sig, har
_______

 

Det handler ikke om personerne, men om systemet
Og nej, det er ikke et nyt fænomen at politikere og partier vildleder, spinner og lyver bevidst. Tilbage i 2013 fortalte professor i retorik ved Københavns Universitet, Christian Kock, følgende til videnskab.dk: »De lodrette løgne er kun toppen af isbjerget. Politikerne vildleder, manipulerer og taler udenom. Den slags er meget mere gennemgribende end løgne og bidrager til, at politikerne bliver utroværdige – også selvom de kun kommer med få egentlige løgne.«

Når jeg i de seneste år har kæmpet for at få den mistillidsskabende og opportunistiske omgang med fakta frem i lyset, har jeg kun enkelte gange valgt at tage konkrete eksempler frem. Ikke fordi de er svære at finde, bare åben din avis, vent på den næste kommission eller “jeg lægger mig fladt ned”-kommentar fra en minister eller politiker, der er blevet opdaget. Eller en afgået minister eller udgået politiker, der nu uden ansvar eller større omkostninger, bekender sig om fortiden. Når de gør det, er løgnen, fortielsen eller vildledningen reduceret til spændende læsestof, og vi kvitterer tit med floskler a la “hvor er det godt, du siger det åbent!” eller “Respekt, endelig en politiker der siger hvordan, det egentlig foregår!”.

Kan du genkende det? Grunden til, at jeg ikke tager personer, partier eller navngivne ministre med i faldet er, at det giver forståelsesmæssig slagside. En avis afviste fornyligt et indlæg fra mig, fordi der ikke var konkrete eksempler i indlægget, der kunne legitimere den kritik, som retsvæsen, kommissioner, forskere og graverjournalister utallige gange har bevist: At ja, i politik lyves og vildledes der.

Jeg skriver disse linjer, og har som folketingspolitiker åbent udstillet og belyst vanviddet, der ledte til en skattekommission samt fortielser og løgne der ledte til en Irak-kommission … som så blev aflivet og erstattet af en kompromisundersøgelse, der endte med at bygge på samme uærlighed fra ministre og ansvarlige ordførere. Selvom det bliver fuldstændig blotlagt og senere hen underbygget af den ansvarlige, så fortsætter det. Fordi partierne henvender sig til bestemte grupper af vælgere, og de er ofte mindre interesserede i ærlighed og overholdelse af aftaler, så længe de bare er enige i det mål, politikeren, der forbryder sig, har.

Når jeg og Lykkepartiet helt bevidst ikke har fx nogen samlet fordelingspolitisk eller en klassisk politisk farve – men lader den politiske udsigelse og holdning være grundlovssikret hos den enkelte politiker og ikke et parti, er det fordi vi vil forbedre hele det politiske system ved ikke at gøre kritikken til et spørgsmål om personers politiske holdninger, når det er hele systemets demokratiske troværdighed, der er det vaklende fundament.

Senest jeg fik afvist et indlæg med min og Lykkepartiets kritik, var det bl.a. med denne begrundelse: “kritikken bliver en adresseløs omgang, når du ikke konkretiserer, hvem der lyver og vildleder”. Jeg svarede: “politikere og partier samt det politiske system er vel ikke helt adresseløst – blot en stor matrikel”.

I 2016 bragte Information et indlæg af forfatter og journalist Göran Rosenberg med overskriften: ”Når løgnen bliver politisk norm”: “Hvis løgnen får mulighed for at etablere sig som den nye norm i vores demokratier, er det naturligvis kun et spørgsmål om tid, før vi alle har ladet os narre for sidste gang.” Og han uddyber: “Det nye er, at et foruroligende stort antal mennesker rent faktisk ser ud til at være villige til at stemme på en politiker, som fuldstændig åbent siger til sine vælgere, at hvad jeg sagde i går, ikke har nogen betydning i dag. Det nye er, at der findes politikere, som ligefrem gør en dyd ud af, at ingen skal vide, hvad der er sandhed, og hvad der er løgn i det, som de udtaler til offentligheden. At det ene med andre ord kan være lige så respektabelt som det andet”.

Jeg har stiftet Lykkepartiet. Fordi jeg har været fire år i politik og insisteret på ikke at spille det politiske spil eller agere for egen eller partipolitisk skyld. Demokratiet er et stort kompromis, og for at vi skal kunne stole på værdien af det kompromis, må vi kunne stole på vores politikere og ministre. Jeg stoler desværre ikke længere på det politiske system. Jeg har set og oplevet for meget uærlighed og bevidst markedsføring af delvist sande budskaber til befolkningen.

Måske vi du svare: Det politiske sprog ER jo for pokker løgnens, krigens og fortielsens sprog – sådan er politik, det er rå magt. Javel ja, men så lad os i det mindste være ærlige om mellemregningerne, fortælle om slagsiderne og nyde muligheden for at samle flest mulige danskere om langsigtede løsninger. Det er ikke en utopi. Det er muligt. Det kræver dog, at du stopper med at stemme på dem, der løj eller overdrev i forgårs, men som nu vil give dig en gratis rejse eller 1000 kr. til sommerferien i aflad.

 

Men lige så interessant bliver det, hvad der sker med tilliden, når vi ser de regninger, der snart skal betales for den resolutte og håndfaste indgriben. For lur mig, om ikke tilliden falder igen, når vi reelt finder ud af, hvordan beslutningerne under COVID-19 er blevet truffet og hvad de har af konsekvenser på længere sigt – og hvad man måske kunne have gjort i stedet for
_______

 

Den næste test for tilliden
Hvad så med tilliden til politikerne lige nu? Ja, den har tilsyneladende aldrig været højere. Det viser en ny undersøgelse foretaget af TrygFonden og på skuldrene af Covid-19-krisen. Oplevelsen er, at der er blevet handlet, kommunikeret og udstukket retning fra ansvarlige og tydelige politikere:
”Den allervigtigste besked er, at statens krisekommunikation virker. Borgerne retter sig simpelthen efter anbefalingerne – og stoler på dem. Det er en afgørende tillid for at håndtere krisen, og det understreger at fællesskabet i Danmark er stærkt,” siger forskningschef Anders Hede, TrygFonden.

Danmark har ikke i nyere tid oplevet så indgribende en stat og regering som i de seneste uger. Personligt har jeg stor respekt for den indledende håndtering og det kæmpe ansvar, politikere og myndigheder har taget på sig efter bedste evne. Det er interessant og sigende, at vælgerne omfavner handling, forbud og patos fra landets ledelse uden rigtig at kende mellemregningerne eller alternativerne – men på mange måder forståeligt – at tilliden topper lige nu, fordi den politiske retning er tydelig, og det er rart med den tydelighed, for os borgere, der har valgt politikere til at repræsentere os. Det er lige før det komplekse og storpolitiske virker så letforståeligt, at vi ikke rigtig tænker så meget på dem, der får problemer på længere sigt eller de mindretal, der allerede har fået det på grund af den uomtvistelige handlekraft.

Men lige så interessant bliver det, hvad der sker med tilliden, når vi ser de regninger, der snart skal betales for den resolutte og håndfaste indgriben. For lur mig, om ikke tilliden falder igen, når vi reelt finder ud af, hvordan beslutningerne under COVID-19 er blevet truffet og hvad de har af konsekvenser på længere sigt – og hvad man måske kunne have gjort i stedet for.

Det er værd at notere sig, at partiernes bandekrig begyndte allerede efter et par uger igen. Og nu kører spinkrigen om at spotte partipolitiske interesser i beslutningerne og ikke mindst at så tvivl om lederskabets intentioner inden for borgens murer og i medierne. Med rette overordnet set, for en regering SKAL udfordres, belastes af viden og hjælpes, så vores politiske landshold bestående af 179 folketingspolitikere kan bruge deres folkelige mandater til at lære af vores fejl, åbent og ærligt – og dermed gøre at løsningerne for fremtiden bliver endnu bedre. Svarene og indsigterne skal bare ikke gemmes væk af en afmarcheret offentlighedslov eller partipolitisk spin for egen vindings skyld.

Kan du tillade dig at gå og brokke dig over politikerne, når du ser igennem fingre med deres spin og vildledning, så længe du blot er enig i deres målsætning – eller din egeninteresse bliver opfyldt? Måske du skulle se dig selv i spejlet og bestemme dig for, at politikerleden ikke skal blive til vælgerlede, fordi du som vælger ser stort på fup og fakta, så længe du selv vinder på det til sidst. Altså det længste vi kan komme fra altruisme og det tætteste vi kan komme på rendyrket egoisme. Det giver svære vilkår for et lands sammenhængskraft og tillid til institutionerne på sigt, hvis først vi mister vores demokratiske og forbilledlige samfundsarkitektur. Når vi kollektivt ikke længere tror på, at det nytter noget, mister vi Danmark, som vi elsker. Måske ikke på mandag, men i den nære, demokratiske fremtid, der føltes langt væk for dine forældre – men som vores børn står i om 10 år. Valget er dit. ■

 

Kan du tillade dig at gå og brokke dig over politikerne, når du ser igennem fingre med deres spin og vildledning, så længe du blot er enig i deres målsætning – eller din egeninteresse bliver opfyldt? Måske du skulle se dig selv i spejlet og bestemme dig for, at politikerleden ikke skal blive til vælgerlede, fordi du som vælger ser stort på fup og fakta, så længe du selv vinder på det til sidst
_______

 




René Gade (f.1962) er iværksætter med erfaring i kommunikation, salg og markedsføring. Medlem af Folketinget for Alternativet 2015-2019. I maj lancerede han Lykkepartiet: www.lykkepartiet.dk [Officielt pressefoto]

Denne artikel er gratis. Men fuld adgang til RÆSON kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her for at se mere