Stine Bosse: Moria-lejren brænder, mens regeringen har sat vores grundlæggende humanisme på standby

Stine Bosse: Moria-lejren brænder, mens regeringen har sat vores grundlæggende humanisme på standby

18.09.2020




Det er komplet uforståeligt, at man ikke tager imod nogle af de nødstedte mennesker fra Moria-lejren. Det lægger bunden til en forråelse af os alle. Vi skal leve med, at Danmark – vores Danmark – som vi synges om og varmer os ved, opfører sig som fabrikanterne, som vores forfædre fik gjort op med. En forråelse af det tankegods, som netop det regeringsbærende parti har rod i, og hvis grundlæggende humane tankegods bor i os alle.

Kommentar af Stine Bosse

SCENEN ER SAT til den socialdemokratiske grundfortælling. Fabrikanten sidder ved middagsbordet med sin kone og tre velnærede børn. Ind ad døren kommer fabriksforvalteren stormende: ”Herre, alle arbejderboligerne er brændt ned. Brændt ned til grunden”.

I forvejen var arbejderboligerne ikke noget ’juletræ’, men der fattedes dog tag over hovedet, lokum i gården og rotter i gaderne.

”Herre, vi må huse bare nogle af nødstedte. Et par af familierne kan vel bo i kælderen?”

”Ikke tale om” svarer fabrikanten. ”Vi kan ikke huse alle de mennesker her. Længe nok har de tryglet om hjælp til bedre boliger, ja nogle har endda forsøgt at trænge ind i kælderen, da kulden sidst havde fat. Nej ikke tale om. De skal ikke få flere ideer, og hvad med tyendet, der bor i kælderen? De vil ikke have disse plebejere til naboer.”

”Jamen Herre, blot et par stykker. Andre familier af god herkomst hjælper også.”

”Nej sagde jeg, du kan hjælpe med lidt mad og tage nogle af tæpperne fra loftet. De må hjælpes, hvor de bor.” ”Jamen Herre, de bor jo ingen steder mere …”

 

I dag er scenen en anden i geografi, men grundlæggende den samme. Velnærede og velstående Socialdemokratisk ledede Danmark vil ikke have blot ganske få nødstedte familier fra den berygtede Moria-lejr i Grækenland hertil
_______

 

SCENEN ER SAT i midten af 1800-tallet, altså lige før Socialdemokratiet blev stiftet, og den er frit opdigtet af undertegnede efter datidens forhold. I dag er scenen en anden i geografi, men grundlæggende den samme. Velnærede og velstående Socialdemokratisk-ledede Danmark vil ikke have blot ganske få nødstedte familier fra den berygtede Moria-lejr i Grækenland hertil.

Det kunne jo danne præcedens for andre migranter og flygtninge, lyder argumentet. I stedet bør der hjælpes i nærområderne. Og desuden har vi sendt tæpper og telte, lyder svaret.

MEN DET KLINGER GRIMT. Det savner enhver form for hjertevarme og omsorg for nødstedte mennesker, der ikke blot er havnet i helvedes forgård, men som nu også må opleve, at alt det, de havde, er omdannet til aske, efter der udbrød brand i Moria-lejren natten mellem tirsdag og onsdag i sidste uge.

Den Europæiske Union har spillet fallit i forhold til at skabe ordnede forhold ved de ydre grænser, særligt mod syd. Mennesker lokkes af grumme menneskesmuglere (de findes altid, hvor der er penge i at flytte mennesker fra A til B) og havner i umulige og umenneskelige situationer i Middelhavet eller i lejre som Moria.

 

Den Europæiske Union har spillet fallit i forhold til at skabe ordnede forhold ved de ydre grænser, særligt mod syd
_______

 

Der er løsninger – ingen lette men tydeligvis mulige løsninger – på denne ulykkelige situation. Det handler om fælles opsamling af flygtninge og migranter, fælles asylbehandling og kollektiv indsats for hjemsendelse af de, der alene er migranter og ikke er flygtninge. De, der har krav på beskyttelse, fordeles til gengæld mellem EU’s medlemsstater. Der er intet nyt i en sådan model. Alt sammen er det inkluderet EU-Kommissions-forslag til en løsning på problemet – og i øvrigt meget tæt på Fredriksens og Tesfayes egne forslag.

Men indtil dette måtte blive realiseret, så skal al humanisme og humanitær assistance åbenbart sættes på standby?

DET ER KOMPLET uforståeligt. Det lægger bunden til en forråelse af os alle. Vi skal leve med, at Danmark – vores Danmark – som vi synges om og varmer os ved, opfører sig som fabrikanterne, som vores forfædre fik gjort op med og forbedret arbejdsvikårene over for. Som netop det regeringsbærende parti har rod i, og hvis grundlæggende humane tankegods bor i os alle. Grundlaget for, at vi til tider alle kaldes for socialdemokrater i Danmark – og på trods af vores politiske overbevisninger alligevel ikke føler os kaldet til at løbe skrigende bort.

OG NEJ, det er ikke blot symbolsk, hvis fabrikanten huser et par familier. Det er ikke ligegyldigt for vores selvforståelse, om vi sammen med Tyskland, Holland, Frankrig, Finland, Luxembourg, Kroatien, Portugal, Belgien, Schweiz og Norge (sidste to udenfor EU) tager imod nogle børnefamilier, nogle uledsagede børn eller for den sags skyld bare nogle af disse nødstedte mennesker, der er fanget i Moria-lejren.

 

Det er ikke ligegyldigt for vores selvforståelse, om vi sammen med Tyskland, Holland, Frankrig, Finland, Luxembourg, Kroatien, Portugal, Belgien, Schweiz og Norge (sidste to udenfor EU) tager imod nogle børnefamilier
_______

 

Det vil bekræfte os i, at vi er mennesker. Med empati, med ønsket om at hjælpe og med en klar viden om, at uden denne ambition forgår vi som civilisation.

Vi kan ikke hjælpe alle. Men vi kan hjælpe nogle. Vi kan stille os på grækernes side og vise, at vi gør noget i héle EU. Og vi kan give disse skæbner en tro på, at vores europæiske værdier, som mange inderligt længes efter, faktisk betyder noget. Mon ikke det er på tide, at Jeppe Kofod får lov at vise, at den netop lancerede værdibaserede udenrigspolitik, baseret på blandt andet socialdemokratiske værdier, faktisk betyder noget. Lad de nødstedte arbejdere få husly i fabrikantens kælder. ■

 

Vi kan ikke hjælpe alle. Men vi kan hjælpe nogle. Vi kan stille os på grækernes side og vise, at vi gør noget i héle EU
_______

 



Stine Bosse (f. 1960) er formand for Europabevægelsen og Plan Børnefonden og bl.a. bestyrelsesformand for BankNordik og TelePost Greenland. Hun er uddannet cand. jur. ved Københavns Universitet [Foto: pressefoto]