Thomas Rohden: Kina har berøvet Hong Kongs borgere deres frihed. Nu skal Danmark bekende kulør i kampen for den internationale verdensorden

Thomas Rohden: Kina har berøvet Hong Kongs borgere deres frihed. Nu skal Danmark bekende kulør i kampen for den internationale verdensorden

07.07.2020


Alle artiklerne i RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis. Men fuld adgang til RÆSON – som er totalt uafhængigt og ingen offentlig støtte modtager – kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Hong Kong er blot et varsel om, hvordan kommunistpartiet i de kommende år vil bruge deres stigende magt, og advarselslamperne viser klart, at det ikke bliver kønt.


Kommentar af Thomas Rohden

DET FRIE HONG KONG ER AFGÅET VED DØDEN. Da klokken slog 12, og datoen skiftede til d. 1. juli, trådte Beijings nye sikkerhedslovgivning i kraft, og Hong Kongs særlige autonome status blev dermed degraderet til et kapitel i historiebøgerne. Tidligt næste dag stod det klart, at Hong Kong ikke længere var den frie og selvstændige region, verden har kendt siden Storbritanniens overdragelse af den tidligere koloni i 1997.

Den første mand, der bevidnede dette, blev anholdt, da han på fredelig vis fremviste et flag med sloganet: ”Hong Kong independence”. Han skal nu dømmes indenfor den nye sikkerhedslovs strafferamme, hvor en mindre forseelse forventes at give tre års fængsel, mens såkaldt separatisme, terrorisme og samarbejde med fremmede magter straffes med fængsel på livstid. Fortolkningen af sikkerhedsloven er underlagt Beijing, der også har mulighed for at rykke retsforfølgelsen fra Hong Kong til det kinesiske fastland. Dermed er både ytringsfriheden og retsstaten i Hong Kong de facto afgået ved døden, ligesom devisen om ”et land, to systemer” er lagt i graven.

Den mest progressive demokratiske bevægelse i dette årtusinde er blevet kørt over ende af det kinesiske regime, der endnu ikke synes at være færdig med at kvæle indbyggernes sidste frihedsrettigheder og særlige levevis. Tilbage står en frihedselskende befolkning, der i overdragelsesaftalen mellem Storbritannien og Kina blevet lovet autonomi frem til år 2047. De fik fortalt, at de nu skulle være herre over deres egen skæbne. 23 år efter er de af Kinas Kommunistiske parti blevet berøvet deres frihed og uafhængighed. De må igen se sig styret af en udefrakommende overmagt, der, på kolonialistisk vis, primært interesserer sig for egen magt og vinding i stedet for befolkningens ve og vel.

 

VDe fik fortalt, at de nu skulle være herre over deres egen skæbne. 23 år efter er de af Kinas Kommunistiske parti blevet berøvet deres frihed og uafhængighed
_______

 

DEN MANGLENDE DANSKE OPBAKNING til Hong Kongs demokratiske bevægelse har mildt sagt været en pinlig affære. Jeppe Kofod har primært haft travlt med at gemme sig for kritiske spørgsmål, der involverer Kina og landets totalitære styreform. Strategien for Danmark har tydeligvis været at sige så lidt som muligt, for derved at tjene så meget som muligt. Eksporten af koteletter har simpelthen stået over forsvaret for menneskerettigheder, og pandadiplomatiet har stået over de demokratiske værdier.

Når udenrigsministeren ved enkelte lejligheder ikke kunne løbe fra spørgsmål omkring Hong Kong, har han opfordret, på diplomatisk vis, til fredelig dialog mellem de to parter. Hvordan en ubevæbnet folkelig protest skulle kunne indgå i en dialog med verdens største diktatur blev udenrigsministeren dog aldrig helt konkret på. Det er dermed et svar, der runger hult, og understreger ministerens totale mangel på engagement i situationen.


Én ting har udenrigsministeren dog slået helt fast, nemlig at Danmark intet kan gøre selv, og at EU-samarbejdet er den bedste mulighed, vi har for at gøre en forskel i verden. Med det i baghovedet er det stærkt beskæmmende, at Sveriges udenrigsminister nu kan berette, at hun ikke mødte dansk opbakning til forslaget om, at modsvare Kinas overgreb på Hong Kongs frihed og autonomi med europæiske sanktioner. Det tegner et grimt billede af en dansk regering, der selv er en af de negative kræfter i EU, som ikke er klar til at slå ned på Kinas uacceptable adfærd.

Hvis udenrigsministeren tog et realitetstjek, ville han hurtigt finde ud af, at det ikke er nok at stille sig op med en løftet pegefinger eller en kop dialogkaffe, når verdens bølle banker de små i skolegården. Vi er nødt til at trække en grænse og sanktionere Kina for deres aggressive og totalitære adfærd, hvis ikke vi ønsker, at landet uhindret skal fortsætte ned ad totalitarismens mørke stier.

 

Vi er nødt til at trække en grænse og sanktionere Kina for deres aggressive og totalitære adfærd, hvis ikke vi ønsker, at landet uhindret skal fortsætte ned ad totalitarismens mørke stier
_______

 

DANMARK SKAL FÅ HOVEDET UD AF BUSKEN og bekende kulør i kampen for den internationale verdensorden. For vi har kun set starten på en ny ære, hvor Kina igen ønsker at indtage pladsen som Riget i Midten. Derfor er Hong Kong blot et varsel om, hvordan kommunistpartiet i de kommende år vil bruge deres stigende magt, og advarselslamperne viser klart, at det ikke bliver kønt.

Dette er ikke blot et spørgsmål om Hong Kong, Taiwan, Kashmir eller Det Sydkinesiske Hav. De kinesiske interesser går nemlig langt ud over dets egne nærområder. Vi oplever allerede nu, hvordan Kinas stærke indflydelse har infiltreret flere multilaterale organisationer. Ligesom de i Europa køber sig politisk indflydelse gennem opkøb af strategisk infrastruktur. Herhjemme oplever vi primært Kinas store interesser for at få indflydelse og adgangs til ressourcer på Grønland.

Det er derfor på tide, at vi i Danmark træffer et valg. Vil vi have pandadiplomati og udvikle det strategiske samarbejde med Kina, eller er vi klar til at stå op for vores egne værdier og sige regimet imod? For mig er valget klart: Det er på tide, at vi i Danmark skruer bissen på overfor kineserne og melder klart ud, at Kinas bøllemetoder mod folk i Hong Kong, taiwaneserne, uighurerne, den internationale verdenshandel og de multilaterale institutioner ikke kan eller vil blive accepteret.

Hvis vi ikke i de frie demokratiske nationer formår at sætte foden ned overfor Kina, vil Hong Kong blot være den første fjer, regimet i Beijing vil plukke af friheden, indtil den dag den kinesiske totalitarisme dominerer verden. ■

 

Vil vi have pandadiplomati og udvikle det strategiske samarbejde med Kina, eller er vi klar til at stå op for vores egne værdier og sige regimet imod?
_______

 

Alle artiklerne i RÆSONS KOMMENTARSERIE er gratis. Men fuld adgang til RÆSON – som er totalt uafhængigt og ingen offentlig støtte modtager – kræver årsabonnement: 250 kr./200 for studerende+pensionister (inkl. 4 trykte magasiner sendt med posten, nye betalingsartikler hver uge, rabatter, fordele og fribilletter) – klik her

Thomas Rohden [f. 1996] er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab og aktiv i Det Radikale Venstre. Til hverdag studerer han statskundskab på Københavns Universitet og arbejder med politiskinteressevaretagelse og lobbyisme i det private. ILLUSTRATION: Politiet tilbageholder en demonstrant under en demonstration mod Hongkongs nye Nationale Sikkerhedslov, 1. juli 2020. Foto: Willie Siau / SOPA Images/Sipa USA/Ritzau Scanpix]